Falcon Portal Manager >>

ForsideAbonnementsstyringFalcon 4.0NyhederOm SusemaKontakt os
1 2 Next
BMS ændrer navn til SUSEMA A/S

Med virkning fra den 25. oktober 2010 skifter Bjerre Media Service A/S navn til SUSEMA A/S. Ordet, der er en forkortelse af Subscription Service Management, skal ses som et naturligt led i virksomhedens skifte fra at være i en opstartsfase til nu at være i en vækstsfase hvor fokus også vil rettes mod nye markeder. På den nyligt afholdte ordinære generalforsamling har investorerne bag selskabet valgt at gennemføre en kapitalforhøjelse for at styrke selskabet til denne nye fase.

Yderlige rekruttering på især udviklings- og salgsområderne er i gang, og SUSEMA A/S forventer og glæder sig derfor til at kunne præsentere en lang række nye kunder over de næste par år.

 

Audio Media ny kunde hos BMS

Danmarks største teknologi- og livsstils-magasinforlag, Audio Media, har valgt at outsource deres abonnementsstyring til Bjerre Media A/S.

Audio Media blev stiftet af Klaus Nordfeld i 1971, der også i dag er virksomhedens ejer og leder. Dengang hed foretagendet Forlaget Audio, hvor hi-fi-magasinet High Fidelity var forlagets flagskib. Senere kom andre kendte publikationer som HiFi Årbogen og Ny Elektronik til. I begyndelsen af 1980erne introducerede magasinet Ny Elektronik en særlig sektion i bladet, der handlede om edb. Sektionen fik navnet Alt om Data, der i 1983 blev til et selvstændigt magasin. Akt om Data har i dag status som Danmarks førende it-blad.


Virksomhedens 24 ansatte har i dag til huse i Sejrøgade i København, hvorfra forlaget udgiver magasinerne Alt om Data, gadgetmagasinet T3, Windows magasinet, Datatid og magasinet Kreative Kvinder, der udkommer på både dansk, svensk og norsk.


Ifølge læsertal fra Index Danmark/Gallup, 1. halvår 2009, har it-magasinerne Datatid og Alt om Data henholdsvis 53.000 og 109.000 læsere pr udgivelse.

Derudover udgiver forlaget også gratismagasinet Quality, der udkommer fire gange årligt i landets FONA butikker.

Oxygen Magasiner ny kunde hos BMS
Bjerre Media Service A/S har overtaget abonnementsstyringen på Oxygens magasiner.

Oxygen har mere end 15 års erfaring med magasinproduktion af egne og eksterne medier.
Indenfor magasinbranchen har Oxygen Magasiner specialiseret sig indenfor to områder, forældreuniverset og rytteruniverset.

Henvendt til nuværende og vordende forældre udgiver forlaget magasinerne Vores Børn, Vores Børn JUNIOR, Vores Børn GRAVID & BABY og Vores Børn SUND FAMILIE samt websitene juniormag.dk og voresbørn.dk.
Vores Børn har tyve års jubilæum og er p.t. Danmarks største forældremagasin med
98.000 månedlige læsere ifølge tal fra Index Danmark/ Gallup, 1. halvår 2009.
Vores Børn JUNIOR har 47.000 månedlige læsere.

Til de hesteinteresserede udgiver Oxygen Ridemagasinet Equipage, der udkommer 14 gange årligt samt magasinet Equipage MEDICIN & SUNDHED, der udkommer to gange årligt. Tilsammen er bladende markedets mest solgte magasiner om ridning. Equipage har 52.000 læsere hver måned.

Forlaget har til huse på Nørrebro i København, hvor virksomhedens 25 ansatte arbejder med udarbejdelsen af kundemagasiner, grafisk og redaktionelt bladeftersyn og redesign af magasiner.
Ud over at producere måneds- og specialmagasiner designer Oxygen også bøger, websites, visuelle identiteter og markedsføringskampagner.



Bedre Hjem ny kunde hos BMS
Steen Breiner, magasinchef og chefredaktør for magasinet BEDRE HJEM:

”Abonnementsservice er ikke vores kernekompetence. Skulle vi bemande en hel kundeservice for at servicere abonnenterne på vores magasin, ville det blive afsindigt dyrt. Derfor liciterer vi det ud til nogen, der har systemet og kompetencerne.
De muligheder, der ligger i at kommunikere med mine abonnenter via blandt andet mobiltelefonen, at lave målrettet markedsføring og den måde man kan selektere på, er nye metoder, jeg får med i samarbejdet med Bjerre Media Service. Og det har jeg faktisk store forventninger til.

Jeg forventer, det bliver lettere at kommunikere med mine abonnenter, og at vi får et større overblik over dem, samt at medlemmernes egen administration bliver lettere.
Mindre fejl og en større sikkerhed for at de data, jeg får, er valideret, er nogle af fordelene.
Det er jo det, der ligger til grund for, at jeg kan drive min forretning.

Du skal komme til tiden, og det skal være nemt for abonnenten. Det er det, det handler om.
Derudover, tror jeg, at det i fremtiden kommer til at handle om at være meget opmærksom på sine kerneabonnenter, og hvad de gerne vil have frem for kun at fokusere på at rekruttere nye til huse. Det vil sige at være i kontakt med kunden omkring, hvad de efterspørger.

Det er bedre at tilfredsstille en eksisterende , loyal og tilfreds kundekreds end at blive ved med at arbejde på en utilfreds og ikke loyal kundegruppe. Man må hellere indrettet sin forretning på, at man har en base og så tage alt andet som en sidegevinst.”

Fakta:
Steen Breiner er magasinchef og chefredaktør på boligmagasinet for husejere BEDRE HJEM.
BEDRE HJEM bliver udgivet af Bolius A/S, der er en uafhængig interesseorganisation, der blandt andet rådgiver i forbindelse med køb af bolig og om- og tilbygning af huse.
BEDRE HJEM har ifølge Gallup 82.000 læsere.
Mediaprovider ny kunde hos BMS
Brian Dixen, ledende chefredaktør:

“Som abonnent på et magasin har jeg det selv sådan, at jeg gerne vil have muligheden for at indtaste ændringer – for eksempel hvis jeg flytter eller ønsker at afbestille næste måneds magasin – i stedet for at skulle ringe til en kundeservice, der har åbent inden for et givent tidspunkt. Selvbetjening er vejen frem.

Vi har faktisk i mange år efterspurgt et system, der kunne tilbyde den form for selvbetjening og service. Det, tror vi på, gør tingene meget lettere. Og det er også derfor, vi har valgt at bruge Bjerre Media Service.

Vi har i de ni år, vi har lavet magasiner, aldrig haft abonnementsstyringen i eget hus. I første omgang outsourcede vi opgaven til et svensk firma. Men det viste sig, at jyderne lagde på, når de fik en svensk stemme i den anden ende af røret. Det duede slet ikke.
Derfor skiftede vi til et dansk firma, og nu til Bjerre Media Service.

En klar fordel ved Bjerre Media Services system er muligheden for at trække statistikker. Det er ikke noget, vi har haft mulighed for tidligere. Det forventer jeg mig meget af.

Tidligere vidste vi eksempelvis ikke, hvornår et abonnement udløb. Det er en klar fordel, at vi i dag kan se, at der i en given måned er en stor del af vores abonnenter, der skal gentegne deres abonnement. Får de ikke et rigtig godt tilbud og et ekstra incitament til at gentegne, viser statistikken, at godt 30 procent vælger at lade være. Det er altså umagen værd at give dem et rigtig godt tilbud.

Man skal kunne rigtig meget i dag for at tilfredsstille og fastholde sine abonnenter. Og fremtiden stiller kun endnu flere krav. På sigt kunne man forestille sig, at mobiltelefonen også kunne bruges til selvbetjening i forhold til sit abonnement.
Jeg tror, at man som virksomhed i fremtiden skal arbejde meget mere med sine abonnenter. Der skal udvikles endnu flere værktøjer til at sikre, at abonnenterne forbliver tilfredse.”

Fakta:
Brian Dixen er ledende chefredaktør og ansvarshavende på magasinerne GEAR, mobil, Zoom og internetmediet mediamac.dk
Magasinerne er en del af Mediaprovider A/S, der udgiver medier i både Danmark og Sverige.
Andre udgivelser er printmediet Computer Reseller News (CRN) samt internetmedierne comon.dk, crn.dk, gear-online.dk, netstationen.dk, mobil.nu, magasinetzoom.dk og jobeasy.dk.
Magasinerne har ifølge Mediaprovider i omegnen af 150.000 læsere.




JSL Publications vælger Bjerre Media Service A/S
Pressemeddelelse
København den 17. april 2009

JSL Publications vælger Bjerre Media Serivce til deres 5 magasiner

JSL PUBLICATIONS A/S og Bjerre Media Service A/S har indgået en større rammeaftale, som betyder, at JSL PUBLICATIONS A/S placerer den fremtidige abonnementshåndtering af sine fem danske magasiner hos Bjerre Media Service A/S.

JSL PUBLICATIONS A/S’s valg af Bjerre Media Service A/S som leverandør af abonnements-service sker i direkte forlængelse af opkøbet af tre magasiner fra Aller Press. Et opkøb, der fandt sted den 1. februar 2009 og omfattede magasinerne BådNyt, GOLFmagasinet samt JAGT, Vildt & Våben. Bjerre Media Service A/S overtager abonnementsstyringen af førnævnte medier pr. 1. maj 2009, mens håndteringen af abonnenterne på mediehusets øvrige magasiner i form af Vi med Hund og MAD&venner overflyttes til Bjerre Media Service A/S i løbet af de kommende måneder.

Adm. direktør Jesper Sehested Lund, JSL PUBLICATIONS A/S, siger:
- Vi har været på udkig efter en vægtig partner på abonnementshåndteringen, som kan yde alle vores mange abonnenter en topprofessionel service. Vi føler, at vi med Bjerre Media Service A/S har fundet en sådan partner. Det er således en klar konkurrenceparameter og et opprioriteret indsatsområde for JSL PUBLICATIONS A/S, at vi fremover kan betjene vores mange abonnenter endnu bedre. Bl.a. vil den nye aftale medføre, at abonnenterne får en lang række nye muligheder for at betjene sig selv og vedligeholde deres abonnementer online. Vi glæder os til samarbejdet med Bjerre Media Service A/S og til, at vores mange tusinder abonnenter i nær fremtid vil stifte bekendtskab med de mange nye fordele.

Besøg www.jslpublications.dk

For yderligere information kontakt venligst

Karina Mia Johansen fra Signe og Co. på tlf. 3271 1250 eller mobil 2984 0031.
Malling Publications ny kunde hos BMS
Vækstfonden investerer i Bjerre Media Service A/S
PRESSEMEDDELELSE:
Forlaget Bjerre Media har med baggrund i egne magasinerudviklet et system til håndtering af abonnenter. Nu er de klar til at tilbyde andre forlag at outsource kundehåndteringen i stor skala og udskiller forretningen i et selvstændigt selskab. Vækstfonden og fembusiness engle investerer seks millioner kroner i hurtigt at få detudbredt i Norden og resten af Europa.

Når Kresten Bjerre for to år siden mødte på job mandag morgen, ventede der 800-900 mails i indbakken fra kunder, der ville skifte abonnement, flytte adresse eller spørge til fakturaen. I dag er der ingen e-mails – det klarer abonnenterne nemlig selv over nettet.

Forlagets egne abonnenter over hele Norden kan på nettet selv administrere deres abonnement online. Det giver ifølge forlaget færre fejl, mindre omkostninger og flere tilfredse kunder. Systemet, som hedder Falcon, er udviklet af forlaget selv. Nu bliver det også udbudt til andre forlag. Udover at udbyde online kundeservice kan Bjerre Media Service håndtere mange andre opgaver i forbindelse med den daglige abonnementsstyring. Lige fra indbetalinger og telefonbetjening til almindelig post og inkasso.

”Der er penge at spare for mange forlag ved at lade os overtage deres kundeservice. Samtidig giver vi alle forlag i Danmark tilgang til et abonnementssystem, der kan mere end det, som de helt store mediehuse kan,” siger stifter og direktør Kresten Bjerre, Bjerre Media Services, der udgiver bladene Ingelise, Kreativ Strik og Burda Modemagasin til over 70.000 abonnenter i flere lande.

Falconer et også et koncept for, hvordan forlag håndterer abonnenter, f.eks. på områder som loyalitet, kampagnestyring, rykker- og inkassoprocedure. Samtidig får forlagene en oversigt i Falcons statistikmodul, noget der ifølge Kresten Bjerre kan være en udfordring for selv store mediehuse.

Kresten Bjerre skønner, at der i Danmark udgives 600-700 magasiner, så der er et stort marked for at outsource håndteringen af abonnementer gennem en online-service. Og det er han ikke ene om at mene.

Vækstfonden går nu sammen med fem business engle og ledelsen om at investere i alt seks millioner kroner på hurtigt at udbrede Bjerre Media Services forretningskoncept til forlag over hele Norden.

”Markedet er i sin vorden, men i eksplosiv vækst. Det gælder om at komme ud af starthullerne og få intensiveret salgsarbejdet, for der vil dukke andre gode løsninger op i løbet af ganske få år,” siger Jens Wittrup Willumsen, partner hos Vækstfonden i forretningsområdet Partnerkapital, der investerer tre millioner kroner sammen med business englene, der typisk er erfarne erhvervsfolk med penge på kistebunden. Michael Løvbjerg fra TurnAround Aps er udpeget som lead angel og går ind i bestyrelsen.

Allerede i dag administrerer Bjerre Media Service abonnementsstyringen for så forskellige magasiner som Ingelise, NOTAT, Arbejdsmiljø, Pokermagasinet Ace, Auto Bild, Golf Eksklusiv, BoligEksklusiv, Kreativ Strik og Burda Modemagasin.

Adm. direktør Christian Friis Johansen fra Forlaget De Luxe har netop valgt Bjerre Media Service.

”Med tre magasiner og flere i støbeskeen har vi nået en størrelse, hvor vi var ved at drukne i henvendelser fra vores kunder. Vi havde valget mellem at opbygge vores egen kundeservice og it-system eller at outsource det hele. Vi valgte Bjerre Media Service for at slippe for besværet og samtidig få tilgang til et stærkt abonnementssystem for relativt få penge,” siger Christian Friis Johansen.

For yderligere oplysninger:
Lead angel, Michael Løvbjerg, 22 11 30 06, ml@turnaround.dk

Soundvenue skifter til Bjerre Media Service
Danmarks førende musikmagasin, Soundvenue, har valgt at skifte abonnementsstyring til Falcon 3.2 hos Bjerre Media Service.

Soundvenue udkommer 11 gange årligt og Bjerre varetager allerede abonnementsstyringen ved udgivelsen af Soundvenue # 27, som finder sted i starten af december.

Bjerre Media Service henter direktør i Aller

Bjerre Media Service har pr. 1. november 2008 ansat Lars Schilling Jacobsen som ny adm. direktør. Ansættelsen sker naturligt i forlængelse af Bjerre Media Services kraftige ekspansion, senest med tilførslen af kapital fra Vækstfonden.

Lars kommer fra en stilling som salgsdirektør hos Aller Client Publishing.

1 2 Next